CLA kuren
CLA er et naturligt forekommende fedtstof, som findes i kød og mælkeprodukter. Navnet CLA er en forkortelse for konjugeret linolsyre – eller Conjugated Linoeic Acid, som man blev opmærksom på i slutningen af 1980’erne. Det skyldes, at et amerikansk universitet fandt ud af, at rotter, som spiste meget kød med et højt indhold af CLA fik en form for beskyttelse mod kræft.
Siden da er der foretaget mange analyser og forsøg med CLA, som har afsløret en lang række spændende effekter. Blandt andet ser det ud til, at forsøgsdyr i høj grad oplever en øget fedtforbrænding, når de får et højt indhold af CLA. Det er især tilfældet omkring de indre organer, hvilket reducerer risikoen for hjerte- karsygdomme. Derudover får dyr et øget stofskifte, som øger forbrændingen.
Det er disse effekter, der har gjort at fødevareindustrien og producenterne af kosttilskud er blevet interesseret i CLA som et middel, der kan hjælpe folk til at tabe sig. En række forsøg af CLA på mennesker har dog skuffet, og de forsøg, som har haft positive resultater er som oftest finansieret af netop de firmaer, der har interesse i et positivt udfald.
Herhjemme har producenter af CLA søgt at få godkendt midlet som et kosttilskud med tilsatte næringsstoffer. Men ingen videnskabelige undersøgelser har endnu kunnet bevise, at CLA har en ernæringsmæssig værdi. Ifølge Fødevaredirektoratet kan kosttilskud med CLA derfor ikke lovligt sælges i Danmark. Dog har Pharma Nord nu lanceret deres Bio-CLA som bygger på en anden struktur. Deres Bio-CLA er lavet som en triglycerid og ikke som en fri fedt syre, som det var oprindeligt. Denne nye CLA type er lige blevet godkendt, dog med den tilføjelse at Fødevaredirektoratet ikke har fundet dokumentation for dens påståede virkning.
Producenterne af CLA har tillige forsøgt at sælge det her i landet som slankende, hvilket ville kræve at midlet registreres som et lægemiddel med slankende virkning af Lægemiddelstyrelsen. Det er det ikke blevet.
Det bør derfor understreges kraftigt, at det er ulovligt at sælge CLA i Danmark og at importere det fra udlandet.
>> GRATIS PRØVE: Superslankekur.dk gør opmærksom på det nye produkt Glycotil
