South Beach kuren
South Beach kuren er en af de slankekure, som er blevet berømt, fordi en række stjkerner fra både film, musik og modeverdenen har kastet sig over den. South Beach kuren blev opfundet af cardiologen Arthur Agatston og diætisten Marie Almon. Formålet med Soputh Beach kuren var oprindeligt at forebygge hjerte- karsygdomme, men i løbet af de seneste ti år er den hovedsagligt blevet brugt som en metode til at tabe sig.
Tanken bag South Beach kuren er, at der findes gode kulhydrater og dårlige kulhydrater. De dårlige kulhydrater medfører, at man overspiser og dermed bliver fed. Oprindeligt var idéen så, at man skulle undlade at spise disse dårlige kulhydrater, fordi fedme forårsager hjerte- kar sygdomme. Men i dag er hele idé grundlaget for South Beach kuren blevet overtaget af folk, som vil slanke sig.
Ifølge Agatston forårsager de dårlige kulhydrater en hastig forøgelse i blodsukkeret, som får kroppen til at sende insulin ud i blodet, for at sukkeret kan blive optaget i cellerne. Men ifølge South Beach kuren vil mange års udsættelse for disse forhøjede værdier af blodsukker gøre, at cellerne bliver ligeglade med insulinen, og at der derfor skal produceres endnu mere insulin. Det betyder, at blodsukkeret bliver længere i blodet, hvilket resulterer i forøget risiko for diabetes samt at man føler sig sulten – og derfor spiser endnu mere.
South Beach kuren eliminerer de dårlige kulhydrater, som ifølge Agatston findes i raffineret sukker og en række forarbejdede kornprodukter, og erstatter dem med grøntsager, bønner og grove kornsorter. Derudover erstatter South Beach kuren transfedtsyrer og mættede fedtsyrer med umættede fedtsyrer og omega 3 fedt.
Mange opfatter South Beach kuren som en del af low carb kurene, men det er en fejl, da South Beach kuren ikke mener, at man helt skal stoppe med at spise kulhydrater, men blot opfordrer til at man spiser mindre raffinerede kulhydrater.
>> GRATIS PRØVE: Superslankekur.dk gør opmærksom på det nye produkt Glycotil
